Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fra Hudson Bay hjem over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og to sammensyede Flag til at lægge over os for Lysets Skyld. Vi
kogte ved Lyng og Pilekviste, og saa længe vi havde Kød nok, gik
det dejligt. Men Sneføret slap op, og til sidst trampede vi i bare Ler
op over Anklerne. Der var intet Vildt. Hundene blev magre, og vi
selv maatte pille Smaablomster op og tygge dem. Maia var desuden
en stor Ynder af Hareekskrementer.
Den 11. og 12. Juni skød vi et Par Hunde, som ikke kunde følge
med længere, og de gav os et udmærket Maaltid. Og saa bar det vi*
dere gennem samme lerede Terrain. Ofte maatte vi over Elve og var
altid vaade; og da vi ikke fik nok at spise, frøs vi en Del, og Kræfterne
tog af. En skønne Dag smed jeg mit Gevær; vi havde nok at bære paa,
og med Malas lille Riffel kunde vi nok holde Livet oppe. Desværre
faldt han Dagen efter og ødelagde Sigtekornet, og saa var vi slet farne.
Den 14. overraskedes vi saa af en Flok Rener, der kom troskyldigt
traskende hen imod os. Maia fyrede sine Skud af i Luften omkring dem,
og ogsaa jeg forsøgte mig; vi havde i Hastværk lavet et Sigtekorn af en
Tændstik, men Renerne slap uskadte forbi. Vi havde i flere Dage
fulgt en Elv, der løb med stejle Fjælde langs Siderne; da den holdt
op, kom vi atter til en stor Lerslette, som ikke gav Læ for nogen Vind.
Væmmeligt var her, men heldigvis en Del Ryper. Vi ramte dem med
Sten og fik til et Maaltid. Under alle Genvordigheder havde Malas
Humør været uforanderligt. Saa snart vi slog Lejr, brød han ud i Sang.
Aldrig traf jeg en bedre Rejsekammerat.
Vi blev ved med at følge Elven og endte nede i Milne Inlet. Et stort
Fjæld, Uvajo, ligger som en Prop foran Mundingen af den lange Elv*
kløft, og fra Siderne kommer Bjergelve styrtende. Vi kunde ikke pas*
sere dem, men maatte langt op igen langs to Vande og sætte over en
Sø, der var islagt.
Den 21. naaede vi ned paa Isen. Det var dejligt at faa noget fast un*
der Fødderne. Atter lavede vi vor Slæde af Sælskindet, bandt Teodo*
liten ind i vore Tæpper og kørte saa, idet en gik foran Hundene, lang*
som March op gennem Milne Inlet. Et sørgeligt Tilbagetog, men dog
med Udsigt til at klare det.
Vi passerede Eskimo Inlet og kom til Angmaligaluk, hvor der lige
havde været Folk. Vi fandt her et Par Depoter med Sælspæk og gav vore
fem Hunde deraf. Aldrig før saa jeg saadanne Mængder af Spæk for*
svinde i Dyrene. Da de ikke kunde faa mere ned og gav sig til at kaste
op, flød Tran ud af dem saa at sige fra begge Ender. Paa Eskimoplad*
sen fandt vi værdifulde Ting, en gammel Fil og et rustent Søm; deraf
lavede vi et Sigtekorn, og vi var atter bevæbnede. Vor Bøsse var dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
