Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fra Hudson Bay hjem over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den myrdede Janes’s Hus ved Patricia River.
besynderlig. Vi skiftedes til at bruge den og kunde komme ganske tæt
paa Sælerne, der laa i store Mængder paa Isen, men vi ramte dem
aldrig. Derimod saa jeg en Havlit i en Revne paa en uhyggelig Af*
stand og skød Hovedet af den, som var jeg en Mesterskytte.
Endelig en Dag kom Miraklet. Maia skulde prøve endnu en Sæl;
den var urolig og aarvaagen, og endnu langt uden for Skudhold vilde
den ,gaa ned,. Men i Raseri slængte Maia et Skud efter den uden at
sigte, og Kuglen sad i Øjet! Fest og Glæde blev der. Vi spændte Hun?
dene for Sælen og kørte videre, som om det var ganske dagligdags for
os at faa Sæler og Mad. Ind gennem Sundet ved Ragged Island traskede
vi, den ene af os foran Hundene, den anden bagefter. Vi kom helt til
Toqjan, hvor vi havde truffet Mennesker i Vinter. Her pillede vi
Brændestumper op, der var gennemtrukket af Tran og Spæk, og kogte
to Gryder fulde, før vi blev mætte. Maia var en Mesterkok, der efter
Hovedmaaltidet lavede smaa, fikse kolde Retter. Han tog Hjernen ud
og lagde den paa Spæk, hakkede den saa ned i Underlaget og fik her?
ved en herlig Pasta af Hjernemasse, der smagte fortrinligt. Narven af
det friske Skind høvlede han af — atter en Delikatesse. Hertil kom den
raa Lever, lagt i Lag mellem tynde Spækskiver, en Lagkage, der glæ?
dede os; og saa sov vi ind.
Næste Aften kom vi til det Sted, hvor Newfoundlænderen Janes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
