Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KULTUR, DER GLEMTES 87
»Ja sandelig, min Moder!" raabte han og omfavnede
hende.
Nu fortæller hun, hvorledes han som ung blev vun-
det fra hende ved Bedrageri og siden røvet med Vold.
»Ret er det, at Mennesketyv dræbes!" raabte han,
vendte hjem til Attjis-ene, overfaldt og dræbte hende.
Lykken fulgte ikke Attjis-enes Hjord. Ved hendes Død
forvandledes hendes Rener til Padder og Frøer.
Om Åfttjis-ene fortælles det ogsaa, at hun blev be-
svangret af Nordenvinden og fødte Sønnen ÅAtsits. Han
var bitter og voldsom som Faderen, spodsk, misundelig
og listig som Moderen. Han handlede saa ilde mod Re-
nerne, at han i Vrede sled deres Horn af. Til sidst spot-
tede han sin Morfader, Maanen, fordi den var blegere
end Solen, og derfor blev han kastet op i Maanen; og
der sidder han endnu.
Til evig Skam for sin Ondskab mod Renerne sidder
han med et afrevet Renhorn i den ene Haand; sit til
Straf afrevne Hoved holder han i den anden, og det
kan ses af hver og en, som har gode Øjne.
Njavvis-enes Renflok voksede. Hun og Sønnen kun-
de ikke længer passe den stadig voksende Hjord alene.
Pigen er Menneske. Hun tages til Hjælp. Men Hjor-
den vedblev at vokse. Til sidst kunde de ikke flytte og
binde Dyrene, naar de havde bedet.
Menneskene formerede sig. Kødet strakte ikke til for
alle. Men Himlens Hersker havde i den lykkelige Tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
