Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 EN KULTUR, DER GLEMTES
da Elvene flød med Mælk, taget noget af denne og gemt
det hen.
Nu fremtog han det og spredte det om i Renkøerne,
befalede Drenge og Piger at strække Lemmer og Fød-
der i Spring, at udpresse Sveden, for at holde sam-
men og drive til Kaaten de nye, springende Mælkekilder.
Saaledes lærte man at malke.
Og da Mælken er en Gave fra Himlens Hersker,
maa man vel agte sig for at lade noget gaa til Spil-
de. — — —
Renhjordene voksede; og da de strejfede om, blev
de vilde og sky. Forgæves søgte de glade og kyske
Drenge og Piger at holde sammen paa Dyrene; det var
ikke længer muligt.
Saa kom Hunden en vakker Dag og tilbød Menne-
sket sin Tjeneste. Den driver Renerne sammen, rej-
ser de vildfarende op og beskytter dem alle mod vilde
Dyr.
Og den blev Samefolkets bedste Ven og Tjener.
Den gode, dydige Soldatter Njavvis-ene levede længe.
Da hun mærkede, at Døden nærmede sig, bad hun om,
at man vilde begrave hende paa den højeste Fjældtinde,
for at hun viden om kunde se ud over Drenges og Pi-
gers, Mænds og Kvinders Sæder.
Hun døde Sottedød og førtes højtideligt op paa det
Fjæld, som endnu den Dag i Dag kaldes Soldatterens
Tinde.
Og endnu staar hendes Grav grøn paa Fjældet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
