- Project Runeberg -  Da dansk og riksmål skilte lag /
78

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foredraget til den kongelige resolusjonen - Norsk Departements Tidende 1907 - D. Bøiningsformer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Saaledes almindelig stammer med lang vokal paa -l, -n, -r
-s
, f. eks. tale, skaane, ane, svare, lære, spare, laase, spise.

Fremdeles:

at tape — jeg taper — jeg tapte — jeg har tapt (lang
vokal i infinitiv og præsens, kort vokal i interperfektum og
participium).

Saaledes almindelig stammer paa -k, -p -t, f. eks. dræpe,
bruke, lete — lette — lett; gjæte — gjætte — gjætt
; (som
kaste: at mate, fete, sprute, tute).

Endvidere:

at sende — jeg sender — jeg sendte — jeg har sendt,
(kort vokal i alle former).

Saaledes mange stammer paa — ng, — ld = ll, — nd
= nn:
at hænge, kalde, kjende. Flere bøies dog som kaste:
fange, stænge, forlænge; falde
(et lommetørklæde), formilde,
forvilde; blende, blande, lande, strande
o. fl. Som sende bøies
ogsaa en del verber paa dobbeltkonsonant, f. eks. skjønne,
drømme, stelle, stille
(ogsaa som kaste), skille; desuten nævne,
og i imperfektum ofte vokse, stevne.

Og endelig:

at strække — jeg strækker, jeg strakte, jeg har strakt
(med vokalforandring).

Saaledes: kvæle, fortælle, vælge, række, bringe (bragte,
bragt)
. Verberne tælle, vænne og især flække og tække bøies
ogsaa som kaste; vække i egentlig betydning som kaste: han
blev vækket tidlig, i overført betydning som strække: det har
vakt opsigt.

Fremdeles: træde (traadte, traadt), sælge (solgte, solgt),
dølge (dulgte, dulgt), følge (fulgte, fulgt), smøre (smurte,
smurt
), spørge (spurgte, spurgt).[1]

Særskilt merkes: gjøre — gjør — gjorde — gjort; sige
— siger
(udt. sier) — sa eller sagde — sagt; lægge —
lægger — la
eller lagde — lagt.

d. Andre verbalformer.

Følgende former, som allerede før er godkjendt: fortids
part. faat, slaat, gaat, staat, set; (altsaa ikke faaet osv.);

passivformede verbers fortidsparticip (hvor t falder bort
foran s): det har lykkes ham; det hadde han mindes mangen
gang; jeg har undres paa; de hadde kappes om det; de
hadde slaas.

Det kan ogsaa fastslaaes som almindelig sprogbruk, at i
sammensatte tidsformer brukes altid intetkjønsformen av
participiet
: boken er fundet; brevet er fundet; bøkerne er
fundet eller er blit fundet; husene er bygget; bøkerne blev læst.


[1]
Ogsaa spørre — spør — spurte — spurt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 25 10:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rm1907/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free