- Project Runeberg -  Den røde døds maske og andre fortællinger /
31

(1914) [MARC] Author: Edgar Allan Poe Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sorte kat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den sorte kat 31

svævende over mit hode, ræddes jeg for denne ene
ting, som for helvedes luer .

Det var en galge, som stod tegnet paa kattens
bryst!

Sandelig, nu var jeg redningsløst fortabt; dypere
i elende og foragtelighet kunde ikke et menneske
naa. Og al denne usigelige lidelse hadde et umæ-
lende dyr — hvis like jeg paa foragtelig vis hadde
bragt ut av verden — paaført mig, et menneske,
skabt i den høieste Guds billede! Ak, ak, hverken
ved dag eller nat gaves der et glemselens eller
hvilens øieblik for mig! Om dagen lot dyret mig
ikke et minut ifred, om natten för jeg gang paa
gang op av vilde drømmesyner for at vaagne til en
fornemmelse av dyrets hete aande mot mit ansigt,
samtidig som det laa med hele sin knugende tyngde
over mit hjerte. Og jeg var magtesløs i marens
vold.

Under presset av alle disse pinsler forkrøbledes
de svake rester, som endnu fandtes i behold av min
oprindelige gode og fromme natur. Onde tanker
fyldte mit indre, — de sorteste og skumleste tanker
som kan hjemsøke en menneskesjæl. Mit vanlige
mørke lune forhærdede sig til et stillestaaende uav-
rysteligt had til hele verdensordenen, deri indbefattet
den samlede menneskehet. Desværre gik mine plud-
selige og ustyrlige raserianfald i regelen kun ut over
een, nemlig min engleblide og taalmodige hustru,
som uten klage eller bebreidelse lot forbandelserne
fare hen over sit hode.

En dag skulde hun følge mig ned i kjælderen,
der hvor vi nu i vor fattigdom hadde indlogert os
— et gammelt, forfaldent hus. Katten hadde som
sedvanlig sneket sig efter mig ned den bratte trap
og holdt paa at vælte mig hodestupes, saa jeg blev
ute av mig selv av raseri. Jeg grep en øks — ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free