- Project Runeberg -  Den røde døds maske og andre fortællinger /
42

(1914) [MARC] Author: Edgar Allan Poe Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra de Taggede Berge...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42 Fra de Taggede Berge .

verandaer, nicher og utskaarne vinduer. Der var en
mangfoldighet av basarer, hvor varer av en uhyre
værdi var utstillet, silker og musseliner, henri-
vende kunstsmedarbeide og de pragtfuldeste ju-
veler og smykker. Foruten alt dette saa man,
hvor man vendte sig, faner og bærestoler, hvori
der sat tæt tilslørte kvinder, uhyre, sadeldækkede
elefanter, utskaarne helgenbilleder, trommer, gon-
goner, lanser, samt hammere av sølv og guld; og
midt i trængselen og den almindelige forvirring skimtet
jeg millioner av sorte og gule mænd med turbaner
og langt skjæg, mens utallige masser av hellige okser
brølte, og smudsige aber klatret skrikende og gnæl-
drende omkring i moskeernes dyp eller klynget sig
fast til disses smaa fremspringende taarne. Fra de
overfyldte gater førte trapper ned til badestederne
ved floden, der saa ut, som den kun med vanske-
lighet kunde tvinge sig frem, saa bedækket var den
av fuldlastede skibe. Utenfor byen skimtet man
overalt grupper av palmer tillikemed andre fremmed-
artede trær. Her og der saa jeg ogsaa rismarker.
en bondes halmtækkede hytte, en dam, et enslig
tempel, en zigøinerleir, en ung, yndefuld pike, som
vandret ned mot floden med en krukke paa hodet.
Nu sier De naturligvis, at jeg drømte, men det
gjorde jeg ikke. Hvad jeg saa, hørte, tænkte og
følte, kan ikke rummes i en avskyelig drøm. Først
tvilte jeg jo ogsaa paa, at jeg var vaaken, men snart
overbeviste jeg mig om det. Saken er jo den, at
hvis man drømmer og i drømmen aner, at man
drømmer, bekræfter mistanken sig altid, idet man
straks efterpaa vaagner. Novalis har saaledes ret, naar
han sier, at vi altid er nærved at vaagne, naar vi
drømmer, at vi drømmer. Hadde jeg ikke hat
mistanke til min vision, kunde det ha været en drøm;
nu er jeg nødt til at betragte den som noget oplevet.*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free