- Project Runeberg -  Den røde døds maske og andre fortællinger /
127

(1914) [MARC] Author: Edgar Allan Poe Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brønden og pendelet FR

for mine bevægelser, vovet jeg ikke at flytte en fot —
av rædsel for at skulle støte mot væggene i en grav.
Sved brast frem av alle mine porer og samlet sig i
store kolde draaper paa min pande, iilslut blev
denne uvisshetens kval uudholdelig, jeg bevæget mig
forsigtig fremover med utstrakte arme, mens øinene
var nær ved at springe ut-av sine huler i an-
spændt stirren efter det svakeste skimt av lys. Saa-
ledes gjorde jeg mange steg fremover, men stadig
det samme mørke og øde. Jeg aandet friere. Alle-
rede nu var det klart, at der var tiltænkt mig den
skrækkeligste skjæbne, et menneske kunde møte . . >

Og som jeg blev ved at liste mig videre
med smaa forsigtige skridt, mindedes jeg et utal av
historier, som jeg hadde hørt om Toledos rædsler.
Om fængslerne der hadde man fortalt mig de utro-
ligste ting; jeg hadde vistnok anset det meste for
fabler, men saa grufulde var disse beretninger, at
man bare vovet at nævne dem med lav hviskende
stemme. Var det meningen, at jeg skulde dø hun-
gersdøden i denne svarte underverden, eller ventet
der mig kanske en endnu værre skjæbne? At døden
var endemaalet, og det en besk og bitter død, det
forstod jeg bare altfor vel, — jeg kjendte mine
dommere. Det var alene maaten og øieblikket, som
beskjæftiget mine tanker.

Omsider støtte mine utstrakte hænder mot en
fast hindring. Det var en mur, en mur av sten
lot det til, glat og vaat og kold at røre ved. Jeg
skridtet ut, idet jeg holdt mig langs med den og
bevæget mig med al den agtpaagivende mistænksomhet,
som visse gamle beretninger hadde indprentet mig var
nødvendigt. Men paa denne maate fik jeg stadig
ingen rede paa mit fængsels dimensioner. Muren
syntes at være saa jevn og ensartet, at jeg kunde
følge den rundt og atter rundt uten at faa en anelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free