Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Brønden og pendelet
Jeg grudde for det første blik paa tingene omkring
mig.—Det var ikke mest frygt for de rædselssyner,
som skulde møte mit blik, nei jeg gyste for, at mu-
ligens slet ingen ting var at Se. Endelig slog jeg
med en desperat viljesanstrengelse øinene op. Min
frygteligste anelse hadde bekræftet sig. En evig nats
mørke laa over mig, Jeg snappet efter pusten, dette
tætte, uigjennemtrængelige mørke vilde kvæle mig.
Luften var uutholdelig tung og trykkende. Jeg laa
dog fremdeles stille og søkte at tugte min forstand
til lydighet. Jeg gjennemgik i min hukommelse,
hvad der var skedd under forhøret, og prøvde paa
den maate at komme til klarhet over, hvad skjæbne
som ventet mig. Dommen var faldt, og det forekom
mig, at der var gaat en lang tid hen siden den blev
mig forkyndt. Og dog tænkte jeg mig ikke et eneste
øieblik, at jeg virkelig var død. En slik antagelse
er, tiltrods for hvad vi læser i romaner, umulig
saa længe vi er i live. Men hvor var jeg, og i
hvilken tilstand befandt jeg mig? Jeg visste, at de
dødsdømte i regelen blev ombragt ved autodaféerne,
og at en slik henrettelse hadde fundet sted om kvel-
den samme dag min sak var fore i retten. Var jeg
kanske blit ført tilbake til fængslet for at avvente
den næste kjætterbrænding, som først skulde iverk-
sættes om nogen maaneder? Dette skjønte jeg straks
var umulig. De maatte ha sine ofre rede i øieblik-
ket. Desuten var der stengulv i min celle, som i
alle fangeceller i Toledo, og der var adgang til
dagslyset.
En skrækkelig tanke jog i samme nu alt mit
blod til hjertet, og i næste øieblik faldt jeg i en
kort avmagt. Da jeg atter kom til mig selv, för jeg
hastig op, mens hele mit legeme skalv i krampe-
trækninger, jeg fegtet vildt omkring med armene,
men skjønt jeg ikke kunde merke nogen hindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
