Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Brønden og pendelet
der sænket sig mot mig, var øiensynlig skarp som
eggen paa en barberkniv. Den mindet ogsaa om
en barberkniv derved at den svællet ut opover til
en bred massiv ryg. Det hele hang i en solid
metalstang og bevæget sig med hvislende lyd gjen-
nem luften.
Jeg kunde ikke længer være i tvil om, hvilken
skjæbne munkene, torturkunstens mestre, hadde be-
redt mig. lInkvisitionens kreaturer hadde faat nys
om mit kjendskap til Brønden, hvis rædsler og gru
vilde være den eneste passende straf for en saa fræk
kjætter og fornegter som mig ... Brønden var
helvedes uttrykte avbillede og hadde i det alminde-
lige omdømme faat ord for at være munkenes mester-
stykke i retning av raffinert tortur. Ved det reneste
tilfælde hadde jeg undgaat min skjæbne. Det var
mig ikke ubekjendt, at lumsk overrumpling og løn-
lige mordforsøk spillet en betydningsfuld rolle i
den intrikate bøddelkunst, som praktisertes i disse
skumle fængsler. Jeg hadde ikke, som beregnet, faldt
i dypet. Da det ikke hørte med til mine djævelske
plageaanders bestilling selv at kaste mig derned,
ventet der mig nu en anden og mildere død. Mil-
dere —! Trods mine forfærdelige lidelser maatte jeg
næsten smile av ordet, naar jeg saa mig rundt...
Men hvad nytter det til at skildre de lange, lange
timer av angst og kval, hvor jeg laa og talte pende-
lets hvislende sving frem og tilbake. Tomme for
tomme, linje for linje sænket det sig, og stadig med
sigte paa mig, — men saa langsomt at den nedad-
gaaende bevægelse bare kunde merkes med lange
mellemrum, uendelige som evigheter. Der gik dage
hen, kanske endog mange dage, før jeg merket dets
kolde strøk gjennem luften like over mit hode.
Snart hadde jeg en fornemmelse av, at det skarpe
staal pirret mig i næsen. Jeg bad — jeg mumlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
