Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brønden og pendelet 137
för krampagtig sammen for hver ny omdreining av
den skinnende staaltingest, mine øine fulgte dens
stigning og fald med ufordulgt angst og fortvilelse,
— de lukket sig automatisk, hvergang det blanke
knivblad skar ind mot min hals, skjønt døden vilde
være en usigelig lindring for mig. Og dog skalv
jeg i hver nerve ved at tænke paa, hvor forsvindende
lite det nu skulde til, før det kolde huggende staal
stod plantet i mit bryst. Det var haabet, som endnu
levet og hadde kraft til at triumfere midt i pine-
bænkens kvaler, kraft til at hviske en vanvittig trøst
i øret paa den dødsdømte, som tilbringer sine sidste
timer i inkvisitionens fangehuler.
Jeg indsaa, at en ti—tolv omdreininger ville bringe
staalet i kontakt med min kappe og ved denne iagt-
tagelse fyldtes mit sind pludselig av fortvilelsens klare
og dristige sikkerhet. For første gang paa mange
timer eller vel heller dage, tænkte jeg en tanke. Det
slog mig at remmen eller gjorden, som var slynget om-
kring mig, var én og hel, den var ikke knyttet sam-
men av flere stykker. Det første hugg av den skarpe
halvmaane vilde, hvor den end traf, skjære remmen
over, saa jeg kunde gjøre mig løs med venstre haand.
Men samtidig vilde jeg komme saa truende nær
staalet, at den mindste bevægelse kunde bringe mig
døden. Og var det desuten tænkelig, at mine bødler
ikke skulde ha forutset og forebygget denne mulig-
het? Var det sandsynlig, at remmen krydset pendelets
spor? TI angst for at se mit svake — og sidste!
— haab tilintetgjort, løftet jeg hodet saavidt, at jeg
kunde se nedover brystet. Gjorden bugtet sig i
mangfoldige slyngninger om kroppen og lemmene,
— men slik at den ingen steder kom i veien for
det dræpende staal.
Ikke før var mit hode faldt tilbake i sin oprin-
delige stilling, før det lysnet i min bevissthet av — ja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
