- Project Runeberg -  Den røde døds maske og andre fortællinger /
138

(1914) [MARC] Author: Edgar Allan Poe Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138 Brønden og pendelet

jeg kan ikke finde noget bedre ord for det! —
den anden halvdel av hin tanke, hvis første halvdel
dunkelt foresvævet mig, da jeg førte de sidste kjøt-
smuler over mine brændende læber. Nu tonte den
frem, den frelsende tanke — hadde den end ikke
naadd logisk klarhet og bestemthet, saa var den dog
kraftig og magtfuld og jeg gav mig straks med for-
tvilelsens vilde energi til at sætte den i verk.

Den lave træbriks, jeg laa paa, var hele tiden
bogstavelig oversaadd av rotter. De var utrolig
djærve og graadige, med sine røde funklende øine
stirret de paa mig; jeg forstod, at de ventet bare
paa, jeg skulde bli rigtig stille, saa de uforstyrret
kunde gjøre mig til sit bytte. Og jeg spurte mig
selv: Montro hvad føde de er vant til nede i
brønden ?

Trods alt mit stræv med at skræmme dem bort
hadde de fortært omtrent alt kjøtet i lerskaalen Jeg
hadde alt i ett veivet min ledige haand over skaalen,
men bevægelsens automatiske ensformighet gjorde
den snart virkningsløs. Saa glubske var bæsterne, at
de tidt og ofte hugg mig i fingrene med sine skarpe
tænder. Med de faa oljede og sterkt krydrede kjøt-
biter, som nu var igjen, indsmurte jeg gjorden, saa-
langt jeg rakk. Derpaa trak jeg haanden til mig og
blev liggende dørg stille.

Først blev de griske dyr aabenbart ængstelige
og forfærdet over min pludselige ubevægelighet. De
drog sig mistænksomt tilbake, og mange listet sig
ned i brønden. Men dette varte ikke længe. Jeg
hadde ikke forgjæves gjort regning paa deres umæt-
telige graadighet. Da de merket, at jeg blev ved at
ligge stille, sprang et par av de dristigste op paa
briksen og gav sig til at snuse paa gjorden. Det
blev signalet til en almindelig fremrykning. Op fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:23:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free