- Project Runeberg -  Den røde døds maske og andre fortællinger /
141

(1914) [MARC] Author: Edgar Allan Poe Translator: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lueblikkende øine, som fra alle murene bevogtet mine
dødskvaler, kom stadig nærmere og nærmere. Et
dypt blodigt purpurskjær bredte sig over
rædselsbillederne. Jeg stønnet. Jeg snappet efter luft. Jeg
skjønte fuldt vel mine bødlers hensigter — aa, hvor
de var blottet for medlidenhet, disse djævle! Skræmt
av tanken paa den truende ilddød, trak jeg mig
hen til midten av cellen. Jeg prøvde at nærme
mig brønden, tanken om dens svale kjølighet faldt
som lindrende balsam paa min forpinte sjæl. Jeg
naadde randen av dypet og stirret anspændt derned.
Gjenskinnet fra det flammende loft oplyste sjakten
helt ned til bunden — og dog i dette ene vanvittige
øieblik vægret min sjæl sig ved at fatte meningen
av, hvad jeg saa, men omsider tvang det sig ind
paa mig, brændte sig ind i min rædde bevissthet.
O, ingen menneskelig stemme formaar at nævne
denne gru, — alle rædsler kan utsiges i ord, kun
ikke denne! Med et skrik styrtet jeg bort fra
brønden, jeg begrov ansigtet i mine hænder og graat
bitterlig.

Heten i rummet øket med frygtelig hast, og
da jeg igjen saa op, rystet jeg av kuldegysninger
som i feber. Cellen hadde paany undergaat en
forandring, — nu hadde den faat en anden form.
Imidlertid var det denne gang likesaa umulig som
før at forstaa, hvad der egentlig foregik omkring
mig. Jeg blev dog ikke længe holdt i tvil
angaaende dette punkt. To ganger hadde jeg forspildt
inkvisitionens vel uttænkte hevn, flere ganger lot
torturkunstnerne sig ikke ta ved næsen. Cellen var,
som tidligere meddelt, en regulær firkant av form.
Men nu saa jeg, at to av hjørnerne hadde snevret sig
ind til spisse vinkler, mens de to andre følgelig var blit
stumpe. Og denne gaadefulde ændring av rummets
geometriske proportioner fyldbyrdedes under ledsagelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:02 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rodedods/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free