Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brønden og pendelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsvinde gjennem en aapning i loftet. Det var en
alvorlig lektion, som ordentlig gik mig til hjerte.
Nu kunde der ikke længer være tvil om, at hver eneste
av mine bevægelser blev fulgt med speidende
opmerksomhet. For en frihet! — jeg hadde
undsluppet døden i én forfærdelig skikkelse for at
hjemfalde til en anden endda forfærdeligere. Og jeg
stirret paa de jernmure, som omsluttet mig. Det
var aabenbart skedd noget nyt og underlig, der var
foregaat en forandring med rummet, men straks var
det mig ikke mulig at bli klar over, hvad det var.
Jeg stod længe fortapt i vage, forvildende grublerier,
da det pludselig gik op for mig, hvorfra det
fosforagtige lys i cellen stammet. Det kom fra en tynd
spræk, som løp langs foten av fængselsmuren, denne
var, hvad der først nu kom tilsyne, fuldstændig
adskilt fra gulvet. Jeg prøvde, men naturligvis
forgjæves, at titte ut gjennem aapningen.
Da jeg reiste mig, blev jeg pludselig klar over,
hvad det var for en mystisk forandring som var
foregaat i rummet. Jeg har før sagt, at figurerne
paa murene var tegnet med nogenlunde klare og
sikre linjer, men de var utviskede og matte av farve.
Nu hadde imidlertid disse farver faat en skinnende
og funklende glans, som stadig syntes at tilta i styrke,
og som gav de spøkelsesagtige, dæmoniske ansigter
et uttryk, der maatte bringe de sterkeste nerver til
at skjælve. Djævleøine, som gnistret av selve
helvedes ild, lyste mig imøte fra alle kanter — endog
hvor der før intet hadde været at se; de stirret paa
mig — saa vedholdende og med en slik fortærende
flammeglød i blikket, at det var mig umulig at
opfatte dem som tomme, uvirkelige fantasifostre.
Uvirkelige! — ved hvert aandedrag fornam mine
næsebor en varmedunst av ophetet jern. En kvælende
damp begyndte at fylde fængslet, mens de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
