Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16de kapitel. Ute i mørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 74 —
iöde kapitel.
Ute i mørket.
De tre indespærredes flugt kan synes
vidunderlig, men gik dog ganske naturlig for sig.
Rødefjær vilde ha glemt sin livslange erfaring,
hvis han ikke straks hadde benyttet sig av den
forglemmelse, indianerne gjorde sig skyldig i, da
de alle forlot huset og skyndte sig op paa haugen.
Siouxerne visste jo heller ikke, at en av deres
mest raadsnare mænd hjalp de to hvite barn; hadde
de visst dette, vilde de nok ha passet bedre paa.
Rødefjær holdt vakt ved et av de smale
vinduer, da han saa dem skynde sig op paa bakken.
Han forstod, hvad der var paafærde og saa tillike,
at her frembød der sig en leilighet, som det gjaldt
at gripe med engang.
»Nu vi gaa,« sa han, »mig bære pappus. Kom
nu — ta teppet — da ligne indianer.«
De hadde endnu en grund til at ta et teppe,
nemlig for nattekuldens skyld.
Mel var ikke sen til at følge hans ord, han
tok et teppe og viklet det om sig fra halsen til
anklen. Straahatten tok han under teppet for ikke
at se avstikkende ut.
»Nu er jeg færdig,« sa han. Høvdingen
løftet Dot op i sine armer, idet han puttet hende
godt ind i et teppe, og derpaa gik han ned av
trappen fulgt av Mel. Gutten aapnet døren, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
