Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16de kapitel. Ute i mørket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 75 —
tok bommen væk og lot dørstroppen bli hængende
i sit hul.
Rødefjær stod et øieblik stille paa
dørtærskelen speidende ut i mørket. Alt syntes gunstig
for dem, og han gik hurtig ut med Mel i hælene
paa sig, efterat døren lydløst var trukket til.
De gik ikke like væk fra huset, men bøiet om
det ene hjørne og gik i sydlig retning, saa huset
kom mellem dem og indianerne.
Mels hjerte slog sterkt av spænding, og det
var vanskelig for ham at holde sig fra at løpe for
at kunne lægge den størst mulige avstand mellem
sig og fienderne.
Men Rødefjær gik forøvrig saa hurtig avsted,
at han med vanskelighet kunde følge ham. Det
saa ut, som høvdingen .bare gik, men det var dog
nærmere et slags trav, under hvilket foten saavidt
blev løftet fra marken.
Da de kom ut av huset, hadde Rødefjær set
efter, om hans egen eller en anden hest græsset
paa tunet eller utenfor, men ingen saadan var der
i nærheten.
»Saladin er kanske ikke saa langt væk,« tænkte
Mel, »jeg vilde bli frygtelig glad, om den korn
imot os, men det vilde vel være for stort held.«
Da de hadde tilbakelagt en kortere strækning paa
denne hurtige vis, sagtnet høvdingen farten, men
kom allikevel saa hurtig avsted, at gutten hadde
stræv nok med at følge ham.
Mel syntes, at indianeren efterhaanden tok en
anden kurs, men kunde ikke se, hvor hen det bar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
