Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16de kapitel. Ute i mørket - 17de kapitel. En gammel ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- ;6 -
da det var saa mørkt, at de ikke kunde se mange
skridt foran sig paa den aapne prærie. Mel syntes,
at det var det naturligste for dem at søke at naa
nybyggerbyen ti mil mot nord, det vilde bli en
lang vandring, men han var vant til meget længere
streiftog.
Rødefjær ytret ikke et ord, som han skyndte
sig avsted, og Mel vaaget ikke at spørge ham ut;
han vilde vente, til indianeren selv fandt tiden inde
til at tale.
De var snart kommet et godt stykke fra huset
men ikke paa langt nær nok til at kunne føie sig i
sikkerhet. Skulde de træffe nogen indianere, vilde
disse visst bli mer end overrasket ved at støte paa
Rødefjær. Denne gjorde alt for at undgaa et
sammenstøt, men hvis det kom til kamp, vilde han ikke
svigte de to børn, men kjæmpe ved siden av Mel.
17de kapitel.
En gammel ven.
Pludselig stanste indianeren, og Mel fulgte hans
eksempel undrende sig over, hvad der var aarsak
til denne stans.
Høvdingen stirret skarpt ut i mørket, som om
han hadde set eller hørt noget mistænkeligt. Mel
kunde anstrenge syn og hørsel saa meget, han
vilde men kunde intet opdage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
