Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21de kapitel. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 96 -
I disse fremmede krigeres nærvær blev
Rødefjær den samme bydende, herskesyke .og
egen-mægtige høvding, som han bestandig før hadde
været. Med en røst, som ikke taalte motsigelse,
befalte han en av rytterne at stige ned av sin hest
uten at værdige ham nogen forklaring over
grunden til dette skridt. Han var selv tilfots, og dette
var grund nok.
Under andre omstændigheter vilde Rødefjær
ha følt sig smigret og moret sig over den raskhet,
hvormed hans befaling blev adlydt, men han hadde
ikke tid til slike tanker nu.
Han tok hesten i besiddelse og ventet saa
tillike med de øvrige paa, at de tre krigere skulde
komme tilbake med fangen.
Hans værste frygt var, at Den sorte bjørn og
hans krigere skulde komme til stedet, ti han
forstod jo nok, at det var ankomsten av de hvite
mænd, som hadde gjort lians flugt ut av huset
saa let, og at indianerne nu hadde maattet
fortrække.
Efter nogen tids forløp vendte de tre krigere
tilbake med uforrettet sak, idet de berettet, at de
fandt det hensigtsløst at forfølge den unge mand,
som de ikke hadde set noget til senere.
Denne bande hadde ingen anfører, og
Rødefjær opkastet sig da selv til leder og i den
egenskap sa han til dem, at de ikke kunde foreta sig
noget bedre end at vende hjem til sin landsby, ti
nogen gaard kunde de ikke overraske, da de alle
var varslet og istand til at ta imot deres angrep.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
