Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21de kapitel. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 97 —
I taushet adlød de hans befaling, og idet han
red i spidsen for dem vendte de om i den
sydøstlige retning, som førte til deres landsby.
Han fulgte dem et par mil, da han forlot dem
for at søke hen til Den sorte bjørn og hans folk.
Saalænge de kunde se ham, fulgte han ogsaa
en kurs, som vilde føre ham dit, men aldrig
saasnart var de ute av syne, før han satte kursen
mot Clarendons gaard. I strakt gallop gik det nu
avsted til skuepladsen for dagens begivenheter.
Han holdt saa varlig og kjærlig paa Dot, at
den lille pike vedblev at sove likesaa rolig, som
om hun laa i sin egen seng.
Al sin dygtighet og erfarenhet fik den slu
indianer nu bruk for, da han skulde passere sine
egne folks linjer. De var ikke langt væk fra ham,
men han kom uset og uhindret forbi dem. En
times tid efterat han hadde forlatt de
fremmede indianere, hørte han en hest knægge
øiensynlig for at hilse paa den hest, som bar ham
og Dot.
Straks stanste han hesten og lyttet opmerksomt.
En avdeling ryttere var øiensynlig ikke langt fra
ham, og det vilde kun vare et par minutter, saa
vilde de komme indenfor hans synsvidde. Da deres
skikkelser skimtedes i mørket, gav han sig til at
plystre det samme signal, som Mel hadde anvendt
for at paakalde hans opmerksomhet ved vadestedet.
Dog holdt han paa samme tid hesten parat
for at kunde sprenge avsted, om det blev
nødvendig.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
