Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21de kapitel. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 98 -
Dette fik han dog ikke anledning til, ti det
samme signal blev sendt ham som svar, og det
kunde bare komme fra Mel. Mel hadde straks
kjendt tegnet, og han ropte høit: »Det er
Rødefjær, og han har Dot hos sig.«
Og i næste øieblik fandt høvdingen sig
omringet av alle nybyggerne.
Dot sov fremdeles, men hendes far var
utaalmodig og taalte ikke at vente. Han grep hende
i sine armer og trykket hende til sit hjerte med
glædestaarer i sine øine, idet han taust takket Gud
for hans miskundhet ved at sende hans lille pike
uskadt tilbake til ham.
Da Dot blev vækket paa denne haardhændte
maate var hun ikke til at begynde med videre blid;
men da hun opdaget, at det var hendes egen far,
som kjælte for hende, lo hun høit av glæde og
vilde gjerne ha kysset dem allesammen, hvilket visst
ikke en eneste en av dem hadde hat noget imot.
Øiensynlig var nu alle indianerne paa tilbaketog
uten ledelse og i fuld opløsning; det var derfor
unødig for nybyggerne at forfølge dem videre, og
de vendte hjemad til Barwell, hvor de ankom tidlig
paa morgenen.
Rødefjær fulgte med dem, og han hadde ingen
grund til at beklage sig over den mottagelse, som
blev ham tildel, da nybyggerne fik vite, hvilken
del han hadde tat i dagens begivenheter.
Siouxernes oprør blev saaledes kvalt, før det
fik tid til at ta noget større omfang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
