Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at ha foretat den første undersøkelse oplyste han
at det var umulig endnu at forudsige, enten den
syke vilde staa det eller ei. Derpaa gav han sig
saa til at arbeide med ham; benet tok han av der
hvor vognkanten hadde tat det; dernæst satte han
kravebenet, som var brukket, og saa overfor han
ryg£en og bakhodet. Hvorvidt der var nogen
indre beskadigelse, var det umulig at sige; men der
syntes at være noget galt fat med ryggen. Da
lægen efter to dages forløp skulde ta avsted, var
Larsen endda ikke vaaknet av den dødlignende
døs hvori han var fundet.
Før lægen reiste, raadet han Mabel at faa
sykepleierske for faren og tilbød sig at sende en ut til
hende; for selv om far hendes kom til at leve,
maatte han rimeligvis for altid holde sengen. Der
var ogsaa fare for at hjernen hadde tat skade, og
for hende alene at gi ham al den ans han i
førstningen trængte, vilde være umulig. Saa aldeles
uten al bevægelse, og saa nøkternt professionelt
forklarte han hende tingene, at selv de værste
muligheter ikke syntes saa slemme.
Sykepleiersken kom, og hun ög Mabel skiftedes
om vagten. I de dagene som nu fulgte, tok Mabel
saa smaat til at skjønne uttrykket: “at kjæmpe
med Gud;” det var jo akkurat, hvad hun nu selv
holdt paa med. Og allikevel — aldrig hadde Gud
syntes hende længere borte, aldrig vanskeligere
at faa itale; det var mest som hun snakket til
tomme uendeligheten; der var ingen nogensteds, som
kunde opfatte hverken ord eller tanke. Hun maatte
dog holde paa med bønnen, for hun visste sig ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
