Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkte sig om. — Her gik hun frisk og rask som
dertil, men var endda saa motløs og grætten, at hun
rent maatte skjæmmes over sig selv. Sæt nu du laa
derborte i sengen, kunde hun pludselig bli staaende
og sige til sig selv ? — Ja, sæt du laa der akkurat
saa hjælpeløs som han? — Hvis du intet haap hadde
mere, nei ikke fnuget engang, om nogensinde at faa
helsen igjen?...Der laa du og skulde leve mange
aar kanske? Fram gjennem alle aarene øinet du
bare ett eneste lyspunkt: den sorte kisten som
sænkedes i prærien, — ja hvorledes vilde du saa. stelle
dig, Mabel? — Hvad slags menneske blev du saa
at omgaaes ? — Nei, da var hun da ikke som han! —
Han hadde jo levet, mens hun netop skulde til at
begynde?... Derfor maatte hendes stilling være
tifold værre?... Hvad i alverden skulde det saa bety
dette: “var du ham”?
— Hun laa der lysvaaken og kastet sig fra den
ene siden til den andre. Reiste sig omsider op paa
albuen og stak nogen vedskier ind i ovnen. Det
var mest som hun kviknet til ved synet av ovnen
inde i halvmørket. — Idag hadde hun da endelig
faat brød, som hun slap at skamme sig over! —
Den første uken efterat presten hadde været der,
hersket dér et underlig forhold inde i loghytten;
den var nemlig blit saa altfor liten for de to
mennesker, endda de hadde hver sit værelse. Mabel kom
ikke faren nær, uten naar det var høist nødvendig;
og han paa sin side prøvde ikke at gjøre det
fornødent oftere end høist mulig. Ingen hadde glemt
optrinet fra hin morgen. Naar nu hun husket hvad
hun hadde sagt, syntes hun ikke at hun kunde ta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
