Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stirret ind i det, saa det for hende selv var blit saa
smertelig enkelt og klart; derfor var det vel hun
følte at han maatte kunne se det som hun saa. Og
nu kunde ikke hun forstaa at ikke han forstod; men
det at han ikke her saa klart, gjorde det saa meget
tyngre for hende at forklare.
Nei, kom det omsider betænkt og endnu længere
borte fra; det var ikke hun som vilde det slik....
Det var Gud selv.... Hm!.... Ja han maatte bare
skynde sig og gaa!... For han vilde vel ikke lede
hende til synd ?
Men da kom han sig tilorde. — Han var kommet
i et ganske andet erende! — Det var bare ett hun
maatte sige ham før han kunde faa det utrettet, og
hun maatte svare klart og bestemt. — Holdt hun
virkelig saapas av ham at hun følte hun var hans?
Det var det eneste her virkelig blev spørsmaal om.
Gjorde hun det, da var hun ogsaa hans, — hans egen
sjælelige eiendom, saa vist som han da var hendes.
Men derfor hadde hun heller ikke ret til at stænge
ham ute fra det som nu trykket. Var det ikke netop
for at de i dobbelt forstand skulde bære hinandens
byrder, at Gud hadde git dem til hinanden?
Da kom hun et trappetrin ned mot ham, og blev
inderlig overbevisende i sin store sørgmodighet. —
"Ja men ser du da ikke, kan du ikke forstaa at den
byrde som er mig paalagt, den er min; den kan ingen
anden ta paa sig.... Den kan ikke deles.... Kan
heller ikke læsses av paa nogen anden, for da blev
den jo ikke min.... Du kan gi mig din
medlidenhet —”
Han avbrøt hende utaalmodig. "Hør nu her,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
