Tolkning af runeindskriften på Rökstenen i Ostergötland. Et bidrag til kundskab om svensk sprog, skrift og skaldekunst i oldtiden. Af Sophus Bugge professor i Christiania. Den mærkelige runeindskrift, som her skal gran- skes, er den vidlöftigste, som er funden på noget jord- fast mindesmærke. Stenen, på hvilken den læses, var tidligere indmuret i tårnmuren ved Röks kirke i Oster- götland, så at blot dens forside var synlig, og kun denne sides indskrift kunde derfor meddeles i de ældre tegnin- ger. Den ældste af disse findes blandt de af H. Curio 1664 udgivne træsnit; en anden tegning af forsiden ga- ves i Bautil nr. 913, hvorfra Liljegren optog indskriften i Run-Urkunder blandt »Obeståmda eller svårlåsliga» un- der nr. 2028. I hösten 1862 blev stenen efter foran- staltning af Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien brudt ud. Den heldige udförelse af dette arbeide skyldes daværende antiqvitets-intendant P. A. Såves iver og kyndighed (jfr Antiqvarisk Tidskrift för Sverige I, 58; II, 156 f.). Af ham blev der også taget omhyggelig tegning i naturlig störrelse, og efter denne er en fuldstændig tegning af stenen og dens indskrift for förste gang udgiven af George Stephens i hans vigtige værk The OQld-Northern Runic Monuments of Scandinavia and England part I (1866) s. 230—2315). 1) Et par rettelser til denne tegning af student K. A. Hagson er meddelte hos Stephens s. LXVIII. Antigev. Tidskrift. 5.