2 SOPHUS BUGGE. 2 Stenen er reist på Röks kirkegård i Lysing hårad i nærheden af Tåkern i det sydvestlige Östergötland. Jeg undersögte den i august 1868 og tog da af alle tvilsomme steder papiraftryk, hvilke jeg under udar- beidelsen af det fölgende stadig har havt til hjælp; den hos Stephens udgivne tegning fandt jeg på nogle enkeltheder nær rigtig, dog har skriften i det hele en mere regelmæssig, mindre cursiv charakter end i denne tegning. Den her medfölgende tegning er på Kongl. Vitter- hets Historie och Antiqvitets Akademiens bekostning ta- gen i år (1872) af C. F. Lindberg -under tilsyn af dr Hans Hildebrand. Stenen er af granit og efter de af P. Suve angivne mal 6 alen 11 tommer höi, 2? alen 8". tomme bred, 18 tommer på det tykkeste, kun $ til 9 tommer tyk på midten. | Den er beskreven både på de to bredsider og på de to kantsider samt på topfladen. Indskrifterne er i forskjellige skriftarter, men det allermeste er skrevet med den kortere rækkes runer, der var den i det skandina- viske Norden ved hedendommens slutning och kristen- dommens begyndelse almindelig brugelige skrift. Dog er det en mindre sædvanlig form af denne skrift, som her fremtræder. Flere eiendommeligheder ved skrivemåden gjör indskrifterne, endog de, som er skrevne med den kortere rækkes runer, sværere at tolke end de fleste an- dre runeindskrifter fra omtrent samme tidsalder. Störst vauskelighed voldes derved, at ordafdeling ikke er an- vendt; dog er skilletegn nogle gange brugte for at be- tegne, at et afsnit er endt. Hindringer lægges os også 1 veien derved, at en bogstav aldrig er skreven to gange I træk; endog hvor der står to ord sammen, af hvilke det andet begynder med samme lyd som den, hvormed det förste slutter, er vedkommende rune overalt kun