9 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. Ø spörgende pronomen. Nominativformen fapir a 1. 2 er vist- nok udgået fra en grundform patar-s, der havde både r og $ i udlyden, mens s var dog her sandsynlig allerede på det fællesgermanske trin forsvundet (jfr Delbruck i Höpfners og Zachers Zeitschrift fir deutsche philologie II, 405). Også synes i fir d i sidste linje r oprindeligt; men i dette ord skrive indskrifter med den længere ræk- kes runer ligeledes Y. Man ser heraf, at de to forskjel- lige lyd, som de to runer yr og reid fra först af udtrykte, i ordenes slutning var flydt sammen, da Rök-indskriften blev indhuggen, og at de to runer kun adskiltes, dog ikke strængt. efter traditionel skrivebrug. : forekommer tillige i indlyden, nemlig i uarin a 1. 3 og a 1. 4, hvor det betegner et af s opstået r, som i udtalen neppe længer skarpt adskiltes fra oprindeligt r, der i indlyden her overalt er betegnet ved R. 5. PaR nom. pl. fem., betyder »disse» og må for- bindes med runar (Hildebrand og Stephens). Ordet skri- ves med de samme runer i andre indskrifter, f. eks. Dybeck Sverikes Runurk. Stockh. nr. 139 (Lilj. 495). Det lader sig af skrivemåden ikke afgjöre, om det i Rök- indskriften udtrykker udtalen får eller ær: begge disse former findes i gammelsvensk. Om den tidlig forældede betydning »denne» af så uden tilföielse af -si eller -se -har jeg talt i Tidskr. for philologi VII, 331 og IX, 112. Indskriften begynder altså med: »Efter (til minde om) Våmod stå disse runer.» Udtrykket »stå» om runer har jeg ellers ikke seet, men forövrigt er denne indskrifts begyndelse ensartet med begyndelsen af indskriften på Flemlöse-stenen i Fyn (Stephens s. 678—681): aft ruulf statr stain sasi d.e. efter Roulv står denne sten; jfr ind- skriften på korset i Östra Kumla i Södermanland (Lilj. 805) og på AÅspa-stenen Södermanland (Lilj. 868). 6. Forrest i linje 2 må vi med Carl Såve og Hilde- brand læse inuarin: förste rune å, hvis tegn er en lodret /