65 . TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 65 dette ord, men han har, som jeg tror, misforstået ord- forbindelsen). Om fim har været udtalt med vokalen e, som almindelig i glsvensk (Rydqvist IV, 46), eller med i, som i oldn., kan' skrivemåden ikke vise. 105—107. Tegningen hos Stephens giver fimrpulfsunir, men stenen har od og tydelig fimrapulfsunir: ap er skrevet som en af It a og P p dannet binderune. Vistnok findes ellers ikke i indskriften binderuner, men noget lignende er det dog, at rammen om indskriften flere vange tillige må tjene som en runes rette stav. Vi må dele fim rabulfs, ikke fimr apulfs, af fölsende me 1) talordet har på det sidste af de to Ge ud Å på hvilke det forekommer, sikkert formen fim, ikke ge ligeså i d 1. 8, og på förste sted jod Vi 7, ie talordet fohekirsde i fosbinidelek fimrukulfs, kan r höre til föl- gende ord; 2) en form fimr er ellers dd 3) böinings- endelsen ” skrives på Rök-stenen næsten altid i R, meget sjælden R r; 4) rapulfs giver et kjendt nordisk navn, apulfs derimod ikke. Navnet Radulfr (ti dette er vel den rette form, ikke Radulfr med kort a), hvoraf vi her har eieformen rapulfs, findes også ellers brugt i Sverige: på Gilberga-stenen i Upland (Lilj. 262); i Diplomatarium Svecanum II s. 328. 397 (Södermanland); III s. 268 (Tiundaland). Skulde nav- net Raal, Rahl, som i 17de århundred brugtes i Öster- götland (Råaf, Ydre hårad II, 124) være det samme? Høinå har jeg ikke fundet det i Norge eller på Is- land. Hyppigere er dette navn hos andre germanske folk: i England (Radulphus hed Valdemar den Istes skri- ver »origine Britannus» Sakse Millers udg. s. 774), ny- engelsk Ralph; i Tydskland Rådulf, Råtolf, hvoraf det franske Raoul (Radolphus hed en Tydsker i Sven Grades tjeneste). — sunir, sönner, nominativ i flertal. 108. hraipulfar. Förste led i navnet er at forklare af Reidernes, Reidgoternes navn, jfr. hraipkutum og hraipmarar Antiqv. Tidskrift. 5. 5