67 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 67 eng. dat. Rugum Widsiö 69, Holmrygum (-ryeum mser.) Widsid 21. Rugerne optræde först på Ostersöens syd- lige kyst, og der kjender endnu sagnet hos Jordanes cap. 4 Holmrugerne, som blev fordrevne af Goterne. For denne opfatning af rukulfr taler navnlig sönnernes navn hraipulfar, hvis förste led ligeledes er et folkenavn, nemlig Reidgoternes. dJævnför også navnet Rugalfr på ham, der nævntes som den förste konge i det norske Rogaland (Flat. I, 22 f.). > 112. haislar d. e. Håislar af entalsform Hdåisl. Hå- er meget almindeligt som förste led i nordiske mands- navne: Håkon, Hårekr, Håmundr og fl. Dette Ha- er at forklare af adjektivet hår (stamme håva) höi; denne forklarings rigtighed godtgjöres ved skrivemåden i de æld- ste islandske og norske håndskrifter Hocun, Haorecr (Olafs s. helga Chri:a 1849 s. 95) og lign., ti forandringen af å til 0, sammenslynget ao må være bevirket ved et föl- gende v i stammen. Stammeformen 4å for adjektivet »höi» har i svensk kun holdt sig i mandsnavne og steds- navne (Rietz s. 287 a). Dog vil jeg fremhæve mulig- heden af, at flere oprindelig forskjellige elementer kan være flydt sammen i oldn. Hå- som förste led af mands- navne; ti Hah- forekommer ofte som förste led af old- tydske mandsnavne i egne, hvor det ikke kan forklares af adjektivet »höi», og til oht. Hah- vilde oldn. Hd- svare. Hvis vi i den med den længere rækkes runer skrevne Möjebro-indskrift i Upland tör læse HAHAISLA som aceus. af et mandsnavn, er der altså mulighed for en sammen- hæng mellem dette navn og haisl på Rök-stenen. I dette - tilfælde er der også mulighed for, at opfatningen af å som nasalt åa kan fastholdes ved haislar. Andet led er det i navne så hyppige gisl eller gils. Ved anvendelsen af dette i navne har man i gamle dage vistnok ofte tænkt på gisl, gidsel (lat. obses); se nærmere herom Munch Norskt månedsskrift III, 61 ff. Men over-