68 SOPHUS BUGGE. 68 alt passer dog ikke denne betydning, således neppe, når en af gudernes heste har navnet Gisl eller Gils Grim- nism. 30, Porgrimspula i min udg. af Sæmundar Edda s. 833. Man har da vistnok til andre tider med dette element i navne forbundet begrebet om någet strålende, så at det slutter sig til geisli stråle, glsvensk solgisl, norsk dial. gisl veirsol, bisol; jfr. Rydqvist II, 262. gisl, gils har som sidste led i navne allerede i gam- mel tid ofte tabt sit 7. Således er Adisl (apisl på et kors i Kirk Michael på Man Cumming fig. 28, i indskrif- ten hos Dybeck Stockh. 62 og på Vordingborg-stenen, Athislus hos Sakse), Adils opstået af Adgisl og gjengives i Beowulf-digtet ved Eådgils. Porgils bliver til purils Sandby-Stenen Sjæland (Stephens Runehallen s. 13), P0- rils i en indskrift (ikke med runer) på en ligsten i Ringsaker fra 1334 (Nicolaysen Norske fornlevninger s. 89), i nyere tid Truls, Tyris, Töres o. s. v. På Björk- linge-stenen Upland (Dybeck fol. 235) læses KEIKN koisl for Godgisl; Dybeck fol. 118 (Lilj. 752) ernils, Dipl. Svec. III s. 90 og oftere Arnils for Arngils; Dipl. Svec. II s. 96 Rodils for Hrodgils. I de irske Ulster-annaler næv- nes Awisle som en norsk hövding, der herjede i Irland og Skotland i 2den halvdel af Yde århundred, se Munch Norske folks historie a, s. 443 f.; dette navn kan ikke med Munch opfattes som Atli eller Hyvindr, men må være enten Audgisl eller Hygisl. Blandt de i slaget på Wodnesfeld östenfor Severn faldne nordiske krigere næv- nes Æowils (chron. Sax. ved år 911 ed. Thorpe s. 184 f.); han hed vel ligeledes Eygils og ikke, som Munch formoder, Eyjulfr. Også i tilsvarende gotiske og frankiske navne falder y bort: Theudegisilus seu Theudisclus hos Gregor af Tours, Froiselus, Guntisclus, Nidisclus, Vitiselus (Dietrich Aussprache des gothischen s. 73 f.). p 113—115. På stenen fölger fim harus sunir. Lige- som ar ved slutningen af a 1. 4 er betegnet ved r over