- 83 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 83 R og I skreven med anden slags skrift end ordenes be- dfirdelse nip og knat. I rupi NE jeg «let hos is- landske skalde 'ofte forekommende sökongenavn Rodi"), der vistnok er dannet af roödr masc. roning, aceus. 70 Fms. IX, 36, glsvensk roper, gen. rops, aceus. rop Gfr. C. Hofmann i Sitzungsberichte d. königl. Bayer. Akad. d. Wissensch. 1866 s. 138). I Snorra Edda er optaget lange ramser med navne på os tildels aldeles ubekjendte sökonger, hvilke navne bruges af skaldene i omskrivende betegnelser for skib, hav, skeivt og lign.; om alle disse må sagn og digtning engang have virket sin krans, og de fleste af dem har engang lydt over hele Norden. På Karlevi-stenen gjenfinde vi et af disse i betegnelsen af havet som Vandils iarmungrund (efter Rafns rigtige tyd- ning). Sakse nævner flere, som Birvel, Virvel, Mævel, Revel, Nev, Onev, Hun; og hos ham höre vi endnu gjen- klang af sagn om disse sökonger, som for os ellers er forstummede. Det kan da ikke overraske os at finde sökongenavnet Rod: på Rök-stenen, efter at vi på denne har fundet så meget, som vi hidtil kun kjendte fra 1s- landske og norske «åkaldedigte: I de glsvenske love be- tegner Ropin den til havet grænsende del af Upland (deri jådbefattet Gestrikland) og af Östergötland; men det la- der sig ikke paavise, at Rödi særlig har betegnet en vi- king fra denne strækning. Her i Rök-indskriften synes rupi ikke at være navn, men poetisk betegnelse for en vikingehövding overhoved. 138. nimr 3 ps. sg. præs. indic. = oldn. nemr; hi- storisk præsens som si d 1. l,dikia d 1.3, si el. 1. Vist- nok vilde skrivemåden nimR have stemt overens med hvad der er sædvanligt på Rök-stenen, men nimr har et side- stykke i ualraub" sidst i a I. 4. Verbet skrives i middel- alderens svenske bogsprog med i i rodstavelsen, 1 norsk 1) Derimod navnet Rötho på en viking hos Sakse s. 353 synes at henvise til oldn. Raudi.