84 SOPHUS BUGGE. 84 og islandsk med e; begge disse vokaler udtrykkes i Rök- indskriften ved å. 139. flua præs. infin. = glsvensk jlyia, flya (Ryd- qvist I, 125 f.), oldnorsk jlya, jlæja. Af formen flæja er der i Svensk ikke spor; den vilde i Rök-indskriften på grund af den brugte skrivemåde ikke kunne adskilles fra jlyja. Skrivemåden flua er, som forhen sagt, fuld- kommen ensartet med knua e 1. 2. 138, 139. nimr flua d. e. tager til at flygte» eller »flygter». nema forbundet med infinitiv bruges i det norröne skaldesprog ofte, i prosasproget sjælden, for at betegne indtrædelsen af en tilstand eller påbegyndelsen af en virksomhed, dernæst også blot omskrivende. Det fölgende å kan ikke tydes, da fortsættelsen, som har været given ved kvistruner til höire, nu er tabt ved af- skalling af stenen. 137—139. rupi nimr flua må vistnok læses umiddel- bart efter knua knati ai un uilin is pat »Vilen plöiede al- tid bölgen» og meningen af hine ord synes da at måtte være, at vikingernestlygtede for Vilen; men med sikker- hed kan dette dog ikke siges, da sætningen ikke er fuld- stændig bevaret. Kvistrunerne på smalsiden danne efter min formodning slutningen af den hele indskrift, og jeg sér intet, som tvinger os til at antage, at indskriften har været fortsat på en anden nu tabt sten. Qgså överst på stenens bagside ovenover og udover tværlinjerne er en række med hemmelighedsfulde runer indhuggen, og en række med samme slags runer sees lige- ved på topfladen. Man må straks formode, at disse to ræk- ker höre sammen. Jeg skal söge at göre det sandsynligt, at de ord, som er udtrykte ved disse erypt-runer, angive, hvem der har udfört arbeidet med den hele indskrift. Jeg begynder med runerne överst på bagsiden. For at kunne læse skriften gjælder det også her at finde, ved hvilke tegn ætten og ved hvilke tegn runens