93 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 93 Endelig synes de hemmelighedsfulde tegu på top- fladen og överst på den brede bagside at meddele nav- net på den, der har udförf arbeidet med runernes ind- hugning. Den med den kortere rækkes runer skrevne indskrift på bagsiden er på to sider fuldstændig og på den tredje tildels omgiven af linjer med den længere rækkes runer. Nederst er en tværlinje, hvis runer er skrevne således, at de vende toppene nedad. Pune 1 må have været 4, men kun 1 sees i randen; samme tegn gjenfindes (som rune 22) i den langs efter skrevne linje med den længere rækkes runer. Dette tegn kan her ikke vel være s-rune, da rune 11, der har for- skjellig form, ikke synes at kunne være andet end S-ru- nen. h må da vel her være samme rune som på Istaby- stenen i Bleking, hvor dette tegn udtrykker å og efter den af mig (Tidskr. f. philol. og pæd. VIL 317) udtalte formodning er en form af dr- eller jer-runen. Rune 2—7 er pgwmog; de 5 sidste med de i den længere række almindelige former. P er lidt af- vigende. Rune 8 synes at være en særegen form af u-runen; det er vistnok ikke en binderune, således som det synes på tegningen hos Stephens. Rune 9 kan mulig være en sjælden form af e-runen, "der almindelig har formen M, men som i to norske ind- skrifter (Veblungsnes og By) er skrevet NM. Man tör neppe tænke på d-runen, ti den forekommer på Rök- stenen 4 gange med en ganske anden form. Der kan ikke læses b4, som tegningen hos Stephens kunde synes at antyde. Rune 10 b findes også to gange i linjen langsefter blandt den længere rækkes runer. Det er vel snarest * /