214 SOPHUS BUGGE. 4 an neppe = hann (s. 112, 117), men snarere = ænn, fremdeles. uarR ikke af varda (s. 113, 116), men af værda, verda. Ringens alder må sættes endnu senere end til slut- ningen af llte århundred (s. 128). Ringens skrift er neppe overfört umiddelbart fra Östongsildnd (s. 120), da Kårnbo-stenens skriftform er nærmest beslægtet. Også på ringen er P-runens sidestav flere gange fladtrykt til höire (s. 107). Stene med stavlöse runer. Den rune, man har læst som h (s. 110), er runen kaun k. Malstad-stenen har ikke fisiulfa (s. 16), men fikiulfa; ikke siulfir (s. 118), men kiulfig. Den har ikke verslinjer (s. 118). Man må efter nur i (»nord i», ikke mandsnavn) læse uika (stedsnavn, ikke uisr efter pisu). Hertil knytter jeg enkelte bemærkninger om andre i min afhandling nævnte runeindskrifter. På Kårnbo-stenen (s. 101) er tegnet efter förste rune foran a-runen et langagtigt skilletegn. På Tjångvide-stenen (s. 104) er vistnok, som jeg nu tror, raisti stainin aft ment som raisti stain aft. Fugli-stenen (s. 14) har efter dr. Wimmer ikke Ssunu, men brupur. Glimminge-stenen (s. 146) har efter dr. Wimmer ikke huks ubbriutr, men huas ubbriuti. På Fjuckby-stenen (s. 52) forklarer dr. Wimmer an som navn. ;