Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et kapitel av Ane Sofies barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var liklugt over stuen, for Ane Sofies
far var død. Liklugt ... tænkte Ane Sofie
og undret sig, hun var syv aar, og dette var
et nyt ord for hende. Tænk at det alt lugter
lik! sa moren, det er da mittvinters.
Liklugt . .. tænkte Ane Sofie igjen og like-
som snuste til selve ordet. Hun syntes det
lugtet søtt — eller var det blomster?
Skjønt — der var jo slet ingen blomster i
stuen, det var bare tre dage siden faren døde,
og der var ingen kranser kommet endda.
Han var netop lagt i kiste, han hadde en
fin hvit skjorte paa, den var ganske blank,
men saa stiv at det spraket, naar Ane Sofie
følte paa den. Den maa vist være græsselig
dyr, tænkte hun, det var næsten umulig at dy
sig for at gaa og fingre paa den skjorten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
