Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et kapitel av Ane Sofies barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Paa den høire armen var den endog blit ganske
bløt efter Ane Sofies smaa varme fingre.
Hun gik og puslet om kisten, og ret som
det var maatte hun lette paa den lille duken,
som laa over farens ansigt.
Svededuk hadde de kaldt den da de la den
der, og moren hadde endda sagt: Nu maa
du ikke røre svededuken, Ane Sofie!
Men netop fordi hun ikke hadde lov var
det som det klødde i fingrene.
Hun kunde da lægge den forsigtig ned
igjen. End om den hænger fast, tænkte hun,
end om far ligger og biter i den? Allikevel
maatte hun da kikke bitte litet gran og saa
var det jo bare farens sovende ansigt hun saa.
Hun kunde nok trygt ta duken helt av, og
hun gav sig til at klappe faren paa de frosne
kinder. De var ganske stive jo og haarde,
det var akkurat som han hadde appelsinskal
over hele ansigtet, mest i kinderne.
Hvorfor skal han ligge her i kulden, tænkte
Ane Sofie. Men saa husket hun, at han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
