Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et kapitel av Ane Sofies barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
og nu graat hun, saa hun hikstet: Jeg har
kjøpt bort de femørene, som jeg hadde tænkt
at lime over øinene paa Jesusbilledet.
Og det var første gang Ane Sofie graat,
siden faren døde.
* r *
Ane Sofie blev gaaende liten og ensom ut-
over vaaren og sommeren. Det gik saa sent
op for hende, at faren var borte, at han aldrig
mere kom igjen. Hun var vant til at se ham
gaa deroppe i haven og plante og stelle,
klippe og skjære, og hun selv pleiet følge
ham i hælene med spade og en liten blaa-
malt trillebør.
Men iaar kom altsaa ikke far igjen mere...?
Han skulde ikke komme om kvelden og hjælpe
hende med hendes egen lille haveflek, han
skulde ikke sætte sig paa bænken og fortælle
hende om alle blomsterne . . . hvor de kom
fra og hvad de het...
Saa satte hun sig ret som det var ned paa
trillebøren sin og graat i forklæet. Hun skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
