Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et kapitel av Ane Sofies barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
jo sætte frø i haven sin, men hun hadde ikke
far til at fortælle og vise sig.
Og mor turde hun aldrig spørre, mor hadde
aldrig tid for hende. Du maa ikke gnaale
saan, sa hun bare.
Av og til blev Ane Sofie ropt ind for at
hjælpe til. Mor hadde begyndt at binde
kranser og buketter, det var ikke godt at klare
sig, sa hun. Saa fik Ane Sofie gaa erender
med kranser og buketter som var bestilt. Hun
trippet da forsigtig gjennem gaten i den lille
byen, mens de andre ungerne stod paa trappene
med fingrene i munden og glante ærbødig
efter hende.
Hun blev snart en kjendt liten person, hun
fik ogsaa se folk i deres største ølæde eller
deres største sorg, og underlige vake tanker
og forestillinger begyndte at danse i hendes
lille hjerne ...
Naar hun kom med brudebuketter saa hun
altid saa mange glade og nydelige unge
mennesker, de kom ut til hende og gav hende
Nora Nor: De rotløse. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
