Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
",.
Algodhetens aand, kunde han gjøre sig hjertelig tilgode med
mat og søvn, og FiN6s sig ved vekselen m6ii6m arbeide og
lek. En berømt yngre russisk forfatter, Dimitri Me
resjkovski, har endog beskyldt ham for i grunden at
være en epikuræer, en egte «hedning", en mand, hos hvem
«kjødet har overhaand over aanden", og hvis inderste natur
er den robuste jordglæde og tilfredsstillelsen ved den legem
lige verden. En mand, i hvis hjem livet for voksne og
barn kunde være som en fest, efter hvad flere besøkende
har berettet.
11.
Der gives en merkelig bok av den nysnævnte Meresjkov
ski, let tilgjængelig i svensk, tysk eller engelsk oversættelse.
Boken handler om Tolstoi og Dostojevski og virker næsten
som et anklageskrift mot den første. lalfald i en stor del av
dette skrift er Tolstoi set paa med hvad italienerne kalder
«onde <3in6 Men dette paa sine steder aandfulde, men paa
andre næsten løierlig fanatiske angrep paa Tolstoi som men
neske, er allikevel saa eggende og vækkende, det gir vore
tanker et saa kraftig chok, at jeg for min del aldrig før er
dlit Baa glad i Leo Tolstoi som ved at læse mellem linjene
i dette vrængebillede. Tolstoi er for Meresjkovski en egoist
«like til marven", eller, som vi vilde si, til hjerteroten. Han
Bhar aldrig elsket nogen anden end sig selv, ja ikke engang
sig selv med en fri og fuld kjærlighet." Han er vistnok
trods alt uendelig stor, indrømmer Meresjkovski, men som
en „ hovmodig og blind titan". At han aldrig kunde elske
nogen anden end sig selv, det er tianß dypeste skam og
hans frygteligste hemmelighet, sier den samme forfatter. Tol
stoi er «en ensom og kold natur" (!) «en lorskrNmt (!) og
sig skammende epikuræer", en mand, som repræsenterer
kjødets overhaand over aanden, mens Dosto
jevski repræsenterer aandens overhaand over kjødet. Meresj
kovski selv, som synes inspireret av Ibsens «Keiser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
