Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Leo Nikolajevitsch’s hode," sa Alexander den tredje. Og
hans søn og efterfølger arvet og befulgte den samme, ikke
uefne statskunst.
I fortrolige samtaler er Tolstoi ofte kommet med ytringer,
som viser, at han paa denne maate aldeles ikke var helt
fornøiet med sig selv. Han Bvnt6B, han slåp for let. Han
hadde det altfor godt, — deri var han enig med sine fien
der, og enig med sin kritiker, Meresjkovski. Hadde han
endda hat tiltak til at leve fuldstændig som simpel bonde,
dengang han endnu var saa nogenlunde i sin fulde kraft!
Men da han blev sytti aar, og før den tid ikke rigtig hadde
følt det naturlig at forlate hustru og barn og omegnens
bønder, som kan kjendte og gjorde en smule godt imot, —
efter den tid blev det for sent! Nu dudde han ikke længer
til helt og holdent at være bonde. En ting har allikevel,
saavidt jeg kan se, været en dyp tilfredsstillelse for ham i
hans senere liv, nemlig at han kunde vedbli at være ialfald
delvis misfornøiet med sig selv og se op til de simple bøn
der, eller ialfald de bedste iblandt dem, som sine uopnaae
lige overmænd i livskunst. Han selv var delvis mislykket,
det indrømmet han saa gjerne i en fortrolig stund. Og han
fortalte med en viss tilfredsstillelse om de to gamle bonde
digtere, kunstnere i mundtlig fortælling og en av dem ogsaa
sanger, som kom langveis fra for at faa se og høre denne
nLeo", som skulde være saa naliuin66iiF god til at fortælle
legender og sagn. Tolstoi traf dem en vakker dag ute paa
landeveien og førte dem med sig til sit, eller rettere til sin
hustrus, herresæte, hvor han selv bodde, omend vistnok i et
prunkløst rum. Han beundret disse to kon66-6iZt6r6 og vilde
ha dem som gjester i en ukes tid og rigtig gjøre ære paa
dem og lære av dem. Men da de to gamle saa, at han bodde
og spiste sammen med fornemme mennesker, vilde de ikke
gaa md i huset. De forstod nu, at kan ikke kunde være
nogen rigtig sanddru fortæller! Han, som bodde sammen
med saa fine folk, kunde ikke, mente de, fortælle den hele
sandhet. Og en av de to bonde-digtere fortalte ham en para
bel om Retfærdigheten, som engang møtte Uretfærdigheten
paa sin vei og lot sig forlede til at gaa md i et vertshus
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
