Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
r
til stykket, især overfor tanken paa en beskatning av jor
den, som vi senere skal se.
Til forklaring av hans kampstilling overfor det vester
landske demokrati skal jeg her blot minde om, at hans barn
doms fantasi maa ha været fyldt av fortællingerne om, hvor
ledes Russerne forsvarte sig mot Napoleon den stores væl
dige invasion. Hans egen far hadde deltat i landsforsvaret
i 1812 og var blit ført bort i fransk fangenskap til Paris.
Senere oplevet Tolstoi selv som ung officer Krimkrigens
rædsler, i forsvarskamp mot de to forenede Vestmagters in
vasion. Men dertil kom, at vesterlandsk kultur i Eusland
var en overklasse-kultur, som han tidlig lærte at avsky,
ikke mindst fordi han selv som ung mand hadde ofret til
dens laster og lidt under den dermed følgende sjælekamp.
Vesterlandsk kultur i Rusland viste sig for Tolstoi, som
det synes, i en overveiende grad fra vrangen. Endog den
politiske frihetskamp syntes ham at ytre sig mest høilydt
gjennem dynamit-bomber. Nihilisme og pessimisme, det var
de mest fremtrædende tankeretninger, hvori den vesterlandske
aands bevægelse fortonet sig for Tolstoi. Han maatte, som
vi skal se, kjæmpe en kamp paa liv og død med sig selv
for at overvinde Schopenhauers filosofi.
Der var vel desuten ikke Baa litet tilbake av den stor
russiske adelsmands junker-hovmod, baade i hans strenge
domme over vesterlandsk kunst og politik, og i den myn
dige selvtillid, hvormed han optraa6t6 som Bkritttortolk6r og
filosof. Han begyndte ikke for intet som landsfaderlig fyrste
over 700 livegne. Og selv om han fra en meget tidlig alder
følte sig forunderlig li6n6raF6t til dsn66rn6, til 66 smaa i
samfundet, var der vel ialfald fra først av ikke saa litet av
stor-russisk chauvinisme i hans trang til at stille den rus
siske bondes enkle, selvhengivende fromhet op imot det
vesterlandske kultur-hegemoni.
Men samtidig maa det ikke glemmes, at denne Tolstois
nationalisme dog ogsaa indeholder et naturlig og egte men
neskelig træk. Jeg vilde nødig, at 1.60 Tolstoi med al sin
universelle menneskekjærlighet og sine voldsomme angrep
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
