Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
>
5
forherliger han i sin anden kjæmpefortælling Anna Karén
jina" — ogsaa her næsten uvilkaarlig — 662 russiske bon
des seier over den moderne vesterlandske kultur paa det
aandelige livs slagmark, — styrkeprøven mellem to arter av
livskunst og livsfilosofi. Det er som om Tolstoi i denne
fortælling fortsætter kampen for at utdrive den fremmede
magt, som har trængt ind til hjertet av hans Rusland. I
Ljevins skikkelse tegner han det allermest levende billede av
sin egen tilbakevenden fra Vesteuropas overklasse-kultur til
den russiske bondes levekunst. Her, som i «Krig og fred",
er det i grunden to kulturer, og to folkefærd, som maaler
kræfter, og kampen er allerede nu, i 1876—1877, en indre
strid i Leo Tolstois sjæl. Ti her er det, fienden er trængt
ind, og har øvet hærverk, like fra hans ungdom.
Leo Tolstoi blev, som han selv spøkende hadde forut
sagt, Ruslands literatur-general, som i en lang række av
verker førte det russiske bondefolk frem til landsforsvar og
vandt større seire end nogen anden russisk general. Vi
hører om, at især de to nysnævnte hovedverker ialfald til
sine tider gav Tolstoi en dyp lykkefølelse, og vi kan forståa,
hvilken tilfredsstillelse det maa ha været for ham i disse to
fortællinger, som danner den brede midtfløi i hans livsverk,
at utvide Bi2 sjæl til at omspænde mennesker av nærsagt
alle russiske folkeklasser, — ut fra en lignende trang til at
samle og sammenfatte Rusland til 62 helhet, som den der
besjælet de stor-russiske patrioter. At male et levende og
næsten altomfattende panorama, først av sine bedstefædres
og loriNi6i’6B, og dernæst av sin egen ti6B Rusland, med den
store motsætning mellem den av europæisk kultursygdom
smittede overklasse og det forholdsvis sunde bondefolk, —
det maa for Tolstoi i disse aar ha været som at vende hjem
fra sin ungdoms aandelige utlændighet og ta sit eget store
fædreland i besiddelse.
Gjennem hele sin barndom og ungdom hadde Tolstoi,
gjennem skolegang, opdragelse og universitetsdannelse, været
paa veien opover mot den europæiske civilisations høider, —
in6til det litt 6tt6r litt gik op for ham, at det var en unyttig
reise, hvorfra han maatte vende hjem igjen til Rusland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
