Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
skildrer, men trættende i længden, eftersom han blev gam
mel. Hvad har ikke den mand allikevel orket, før han
Aik træt!
Imidlertid tror jeg ikke han længtes efter ensomhet alene,
men næsten like saa meget efter samfund.
Jeg tar neppe feil i den formodning, at naar Tolstois
længsel efter at bryte alle baand, som bandt ham til over
klassen, blev modnet frem til en fast beslutning netop i 1897,
da hænger dette sammen med hans nyvakte begeistring for
Dukoborernes sekt, som for ham dengang stod som
et næsten idealt kristelig-anarkistisk samfund. Hos disse
aandskjæmpere" (som navnet betyr) trodde Tolstoi i tiden
omkring 1897 at finde et samfund av virkelige bønder, som
i alt væsentlig levde efter bjergprækenens lære, og som til
og med led forfølgelse som de første kristne. Intet under,
at han tok dem i forsvar, allerede i 1895 i en artikel i «The
„Times", og at det var ham utaalelig at se, hvorledes disse
mennesker blev forfulgt, pint og endog dræpt, mens han
selv fik leve uantastet i sit hjem, skjønt han hadde optraadt
endnu mere aggressivt overfor tsarens regjering.
Fem aar forut, i februar 1892, hadde han virkelig selv
været meget nær ved at bli en martyr for sit dristige fri
sprog. Det var kort efter at Tolstoi hadde bidraget mægtig
til at lindre hungersnøden i det store uaar. En voldsom
artikel mot regjeringen, som i et russiske tidsskrift blev
offentliggjort i en formildet utgave for at passere den keiser
lige censur, blev av det engelske blad «The Daily Tele
graph", med Tolstois tillatelse, trykt i sin oprindelige form.
Pobedonostsevs russiske organ benyttet leiligheten;jtil at trykke
den engelske artikel paa russisk, for at man kunde anklage
Tolstoi for tsaren. Man var denne gang næsten sikker paa
at skulle faa Tolstoi anbragt i det berygtede Suzdal kloster,
en art kirkelig Bastille (sier Aylmer Maude), hvor den orto
dokse russiske kirke lot personer, som var oprørske mot
kirke og stat, hensmegte uten forhør eller dom i et fugtig
og skummelt fængsel. Stundom blev slike fanger fuldstændig
glemt av regjeringen, saaledes to gammeltroende" biskoper,
som netop Tolstoi (ved fyrst Urosovs hjælp) flere aar tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
