Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
stor ny lortNllinF, «opßtan6elße" under arbeide, og
han maatte nu foreløbig slåa sig til ro hjemme paa Jåsnaja
Poljåna for at tul6tsre dette store verk, som 0333,9, med en
vældig kraftanstrengelse blev fuldført og utgit i 1899, og
som oplevde et større salg end noget av hans tidligere ver
ker. Den russiske utgave indbragte over 44,000 kroner, den
engelske oversættelse nærmere 49,000, og paa fire dampskibe
foregik den store folkevandring av Dukoborer, hvorav ikke
mindre end alt i alt 7363 blev bosat i Canada. Tolstois
ældste søn, Sergius, fulgte, saavidt jeg vet, med det andet
skib, efterat han i Kaukasus hadde hjulpet til med forbere
delser.
Saaledes tror jeg det gik til, at Tolstois samfølelse med
Dukoborerne baade fremkaldte hans beslutning om at bryte
op fra sit hjem og dernæst bevirket, at reisen fra hjemmet
blev forpurret i flere aar. Han maatte hjælpe de forfulgte.
Det fik foreløbig gaa, som det kunde med ham selv.
Derpaa fulgte, tror jeg, en tid av ydmygelse og skuffelse
for Tolstoi. Dukoborerne var, med alle sine gode sider, ikke
de enestaaende mennesker, som han hadde trod. Aylmer
Maude beretter, at Tolstoi gjennem flere aar ikke visste, at
Dukoborerne hadde undergaat en sterk forvandling i løpet
av de senere slegtled. Denne sekt av «aandens stridsmænd",
som i visse stykker muligens stammer fra middelalderens
«spiritualer", wdet tredje rike"s aands-mennesker, var paa
russisk grund fremstaat eller blit historisk bekjendt under
Peter den store og var derefter mere eller mindre heftig for
fulgt gjennem aarhundreder. I 1844 var de blit forvist til
Kaukasus, hvor de ved aar 1897 bodde i et antal av omtrent
20,000, som fredelige og arbeidsomme bønder. Tidligere
hadde de, lik andre protestantiske bonde-sekter, levd for
holdsvis strengt efter fattigdommens og fredens evangelium,
negtet at gjøre krigstjeneste og avlægge cd, efter skriftens
uttrykkelige bud, foruten at hylde andre for samfundet übe
kvemme meninger, som fornegtelse av baade himmel og hel
vede. Men Leo Tolstoi, som for første gang traf tre utsen
dinger tra dette samfund i 1896 (altsaa netop aaret før hans
beslutning om at forlate sit hjem), var dengang og delvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
