Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Leo Tolstoi og fredssaken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
b
millioner tilkjæmper sig lov til at tale frit ut overfor en
despotisk regjering. La os ialfald indrømme, at det er et
skjønt og sjeldent BkusBpil. La os glæde os over, at vi i
vor egen tidsalder har været med at opleve et saadant BVN.
Ee n mand overfor en hel tidsalder, —enin a n overfor et
helt system. Den store slaviske verdens Eousseau og Vol
taire i én person, revolutionsmand og reformator, en vid
underlig digter og et godt menneske, som vil alle menneskers
vel. En mand, som hjertelig gjerne gav sit liv for at hjælpe
Kusland; men hvis liv ingen selvhersker turde ta.
I^a 08 86 litt nNrni6r6 paa 6smi6 tre6Biiiaii6.
11.
Leo Tolstoi var forsvars-nihilist, — likesom de tre første
aarhundreders kristne, og som kristendommens stifter. Freds
fyrsten vilde ikke ha kunnet faa Nobels fredspris, om han
hadde levd i vore dage. Ogsaa han forkyndte jo, som
Tolstoi, ikke-motstand mot uret. Dersom nogen slaar os paa
det venstre kind, skal vi vende det høire til. Dersom nogen
tar fra os kappen, skal vi ogsaa la ham faa kjortelen.
Hvilken overdrivelse, hvilken ensidighet! — vil man si, i
sit stille sind.
Ogsaa Tolstoi vilde, og det med fuld bevissthet, ophæve
baade krigsvæsen og retsvæsen; han vilde avskaffe al kamp
for retten gjennem fysiske magtmidler. Denne lære er gan
ske vist uholdbar. Vi kan ikke opgi kampen for retten, i
nødsfald med fysiske magtmidler. Vi kan ikke 86 rolig paa,
at et vildt dyr slæper avsted med et av vore barn. Heller
ikke et vildt menneske. Ikke nogetsomhelst menne
ske. Tolstoi og de første aarhundreders kristne hadde uret
i at skjelne saa absolut mellem fyrisk og aandelig kamp mot
det onde, mellem bruk av «kjødets" og aandens" vaaben.
Man kan jo saare endog dødelig gjennem ord, altsaa gjen
nem de vaaben, Tolstoi selv anvender. Det har hændt, at
en avisartikel har undergravet en mands livskraft, eller dre
vet’ ham i døden. "Ogsaa TTolstoi, likesom de første kristne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
