Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Leo Tolstoi og fredssaken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
paradoksale akorismer høitidelig, og — efter tyske literatur
historikeres sigende — bidrog væsentlig til, at en stor del
av det tyske literære publikum ogsaa tok dem høitidelig, somi
„aristokratisk radikalisme" og som en aands-fornemmere filo
sofi end «utviklingslærens seminarie-visdom", — da begik
han ekter mit skjøn et overgrep, ikke alene mot sund sans,
men ogsaa mot den syke tænker. Det var nærmest, som om
han fra et smerte-forpint menneskes paakalden av Satan og
alle helvedes kvaler vilde slutte til dette menneskes religion
og gjøre ham til en ny og original religionsforkynder. Den
udmerkede literatur-psykolog Georg Brandes, hvem vi skyl
der mange skjønne billeder og megen ildhu, tok sig en liten
blund, mens aands-oprøreren saa med store, nyfikne øine paa
det kolossale nye aandsoprør: Umwerthung aller Werthe!"4
Som den sjælesyke ofte med en merkelig skarpsynthet
vet at finde en rationel begrundelse av fikse ideer, har og
saa Nietzsche under sin heroiske og i sin art storslagne
selvpinsel visst at finde et filosofisk og endog naturviden
skapelig grundlag for sin perverse nherremoral". Den over
ensstemmelse paa flere punkter* mellem ham og Henrik Ibsen,
som navnlig professor Anathon Aa 1 1 har paavist i en for
trinlig avhandling i ,,Samtiden" og senere i sin Ibsen-bok,
beror efter min opfatning derpaa, at baade Ibsen og Nietz
sche bygger paa et fælles filosofisk grundlag, nemlig den
tyske og franske natur-pantheisme hos forfattere
som Friedrich Schlegel (i Lucinde"), den unge Schleier
macher og den unge Heinrich Heine og den sidstes lærere,
Saint-Simonisterne, som vilde vende tilbake til en moralsk
uskyldighets-stand eller natur-tilstand, — hinsides godt og
ondt. Nietzsche (og delvis ogsaa Ibsen) trodde at finde et
nyt naturvidenskapelig grundlag for denne hyper-romantiske
naturfilosofi i Darwins formentlige lære om den sterkeres
ret i kampen for tilværelsen.
OZsaa (^eor^ Vrandeß, likesom Kiet^solie, vnder at rezne
siF som en moderne nellener, men glemmer, ialkald 1 sin av
nandlinF om Xiet^sone, at det var den lisleby lisllenske op
lvßnlnFßtid, som kodte den altomkattende menneskekHLerii^net»
moral til verden; 03 at netop denne var en videre-utviklin^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
