Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
har bruk for; nemlig især troen paa djævle eller dæmoner
og forestillingen om en nær forestaaende dommedag eller
verdens-katastrofe, hvortil kommer, at hans Guds-opfatning
«r i nogen grad pantheistisk.
Bortset herfra, har Tolstoi med en stor digters klarsyn
rettet opmerksomheten netop paa noget av det væsentlige i
den oprindelige kristendom og draget dette væsentlige og
eiendommelige indenfor den rette synsvidde, mens han lot
alt det øvrige vike tilbake i disig fjernhet. Dette er 30 netop
en side ved 6i3t6r6nB BvnBkr66B, at han kormaar at knytte de
karakteristiske og indbyrdes beslegtede træk sammen og
stille dem i to«U8", mens de uvæsentlige træk fordunkles
eller endog ganske forsvinder. En klarøiet kunstner er Tol-
Btoi o^Baa i sin r6iionBti-uktion av den del av den oprinde
lige kristendom, som for ham er den væsentlige.
En egte kunstner er han, men ikke en videnskapsmand.
Det kan ikke sies, at Tolstoi besad nogen sterkt utviklet
historisk sans. Hans steile og dogmatiske hævdelse av ur
kristendommen, med 1radrag av flere vigtige bestanddele,
hænger sammen med, at han ikke har set bjergprækenen i
historisk perspektiv, som det sublimeste uttryk for den store,
epokegjørende iuotd6VBLF6i36 mot de antike erobringsrikers
krigsmoral.
Heller ikke har han set, at den oprindelige kristendom,
med al sin motstand mot krigs-moralen, dog endnu hang
fast, gjennem en enkelt seig rot-trevl, ved den gamle krigs
religion, nemlig gjennem troen paa en stor verdenskamp
mellem lysets og mørkets iua^t6r, U161161N Gud og Satan, som.
endog kaldes „ denne verdens fyrste".
Tolstoi har neppe været sig klart bevisst, at han i sin
Guds-opfatning avviker temmelig sterkt fra de første kristne,
forsaavidt som han opgir den sen-jødiske (muligens fra
Perserne laante) dualisme og nærmest slutter sig til de
gamle græske stoikeres og nyplatonikeres pantheistiske Guds
begrep, som væsentlig stemmer med den hinduiske og den
gamle kinesiske religion. I sin opfatning av menneske
naturen er derimot Tolstoi, likesom de græske idealister, i
uogen grad dualist, forsaavidt som han ofte stiller sjælelivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
