Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
beidsliv, som sin egen og alles tjener, hans uovervindelige
avsky for rikmandsliv og hans trang til at stige ned til
selve bunden av den sociale bygning, fra dens øverste stok
verk, og være med dlan6t de bærende, opholdende kræfter,
— en simpel «arbeidsmand i Guds tjeneste".
Og ut fra denne tankegang falder der et klart lys, ikke
alene over Leo I’oiBtc»iB egen livskunst, men 0F89.9, over et
av de store hovedtræk i hans digtning. Den store sindets
ombøining eller omvendelse, som han beskriver i næsten alle
sine verker, er netop en bøien-tilrette av den menneskelige
livsvilje fra indsnævrende og over sig selv krumbøiet ego
isme til aapen og vidtfavnende altruisme; fra partielt eller
fuldstændig parasit-liv til et guddommelig liv i verdens tje
neste. Eller fra ensidig forbrukende, fortærende liv til et
ny-skapende og livs-forøkende.
Det sunde og store i Tolstois tankegang vil kanske træ
klarere frem for os, hvis vi ser det uttrykt med en anden
og mere hjemlig klangfarve, gjennem forbindelse med andre
overtoner.
Bjørnson synger i det store digt til Johan Sverdrup,
like ved begyndelsen av den største aandelige kamptid i
Norges historie:
En kamp-stor tid, — og vi er med!
Paa jord det største er: at være
hvor kræfter, som er stort igjære,
skal tåge skikkelse og sted;
at give af sin egen ild,
netop som gydningen skal til,
at trykke al sin egen form
i det, som bliver slegters norm, —
at blæse aande al sin aand
i tidens mund — ved Herrens haand.
I disse glødende linjer har den vesterlandske virksomhets
trang, skaper-trangen og opfatningen av livslykken som
aktivitet, faat sit kanske mest fuldtonende uttryk. Ogsaa her,
som hos Tolstoi, er arbeidet, virksomheten opfattet som en
Gudstjeneste, en deltagelse i et guddommelig verdens-arbeide.
Men enhver føler, at klangfarven er vidt forskjellig. Der
klinger andre overtoner med, som ikke fandtes hos Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
