Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
av sit liv, krvgtelig logißk, navnlig i Bin bok om Bnake-
Bpear6, nvorom 6er 86nere vil bli tale.
Intet viBer bedre forskjellen mellem Tolstoi, især den
aldrende Tolstoi, og de med nam beslegtede naturer i den
vesterlandske verden end John Euskin’s, den store
engelske kunst-moralists, krav paa, at arbeideren, ogsaa
6aF-Isniisi’6ii, skal ha kunstnerisk glæde av sit arbeide (ikke
bare penge-løn); Gjennem den veltalende og dypt medfølende
protest mot maskinarbeidet som blot mekanisk (især i dets
mindre utviklede form, før den ypperste maskin-arbeider
blev en høit opøvet og anbetroet styrer av yderst fine og
ømfindtlige maskiner) blev John Euskin en banebryter for
den nyere og nyeste kunstindustri, den fornyede glæde ved
haandens arbeide, i motsætning til maskin-arbeidet. Og det
er værd at lægge merke til, at det netop var ut fra sit dypt
etiske, eller etisk-religiøse, syn paa kunsten, at Ruskin
naadde frem til dette (ganske vist ensidige, men allikevel
epokegjørende) krav: saavidt mulig skal enhver arbeider
være noget av en kunstner. Og kunst, sier Ruskin, er
ethvert arbeide, som gir glæde under utførelsen.
Saadan var Ruskins opfatning av det at være en arbeider
i Guds tjeneste. Forskjellen fra Tolstois opfatning er saa
meget merkeligere, som Ruskin følte en dyp sympathi med
Tolstoi og betegnet ham som sin efterfølger.
Ved at indskrænke det guddommelige i menneskets natur
til det etiske (mens den kunstneriske og øvrige skaper-drift
trænges i bakgrunden) gjør Tolstoi det guddommeliges be
grep altfor snævert. Hos Ruskin derimot, for hvem det
etiske og det kunstneriske hører uadskillelig sammen, mindes
man stadig de gamle Helleneres tvillingord, den eiendomme
ligste ord-dannelse i det gammel-græske sprog, kalokagathos,
«skjøn-og-god", eller Ualokagathia, «skjøn-og-godhet". Disse
to begreper var ett.
Mot Tolstoi kunde man desuten indvende, at selve altru
ismen, næste-hjælpen, blir fattigere i sine virkemidler, naar
man alene kan hjælpe andre mennesker til det sande liv ved
at hjælpe dem til etisk livs-utvidelse, og ikke tillike til
økonomisk, politisk, kunstnerisk, videnskabelig og selskabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
