Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
$q/.yf*~*t-
99
digter, netop da var det, at livsberusningen begyndte at
svinde. Han hadde naadd den høieste jordelykke, — der var
ikke mere at naa eller at vente. Hvordan nar da han for
maaet at redde sig fra fortvilelsen?
Der er neppe noget merkeligere træk i den sidste men
neskealders historie end dette, at dens to mest diametralt mot
satte aander, T
olstoi og Nietzsche, begge var elever
av Schopenhauer og begge i en hel række av aar kjæmpet
en heroisk befrielses-kamp for at overvinde Schopenhauers
livs-fornegtende filosofi. Den legemlig og aandelig syke
Friederich Nietzsches selvopholdelseskamp er neppe i sin
art mindre heroisk end den store og robuste russiske 613»
ters. Disse to forfatteres livs-filosofi er saa diametralsk
motsat, netop fordi de staar paa en maate paa samme linje,
de har begge kjæmpet sig frem til livs- r bejaelsen", men ved
at gaa i stik motsat retning.
Friederich Nietzsche, som var stolt av at stamme fra
gammel polsk adel (det ædle polske folk har jo forøvrig
neppe utmerket sig allermest ved sin adel) valgte det, som
han ansaa for en adelig, en aristokratisk løsning av pro
blemet. Han beruset sig ved at sætte sig paa hersker
aandernes plads, Cæsars eller Napoleons; han gjenoplivet
Heinrich Heines og de middelalderlige pantheisters tanke
om mennesket som et overmenneske, en gud paa jorden. Midt
i sin allerdypeste fortvilelse rettet l^rie6erion Metxone sig
kneisende i veiret som en allivets konge. Han blev ett med
Zarathustra, livstroens profet. Han den ulægelig syke, blev
den store livs-fornyer, en ny Messias; han reddet sig fra
Schopenhauer og fra sin egen forfærdelige vanskjæbne md
i den pragtfuldes§e - form av stormandsgalskap, som literatur
historien kjender. Den «progressive paralyse", som Henrik
Ibsen omtrent i det samme tidsrum gav et saa uforlignelig
nifst billede av i Osvald i „ Gjengangere", har i selve livets
virkelighet i Frederich Niet2BoneB mest po6Bi-rik6 skrifter
avsat et uforglemmelig merke i verdensliteraturen.
Nietzsches hævdelse av «herre-moralen" begyndte vel,
som før nævnt, ialfald i nogen grad som selvpinsel. Men
denne var, vel at merke, en form av selvopholdelsesdrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
