Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
De gamle folke-religioner maa fra kulturvidenskapens)
synspunkt betragtes som psykiske livs-organer, avpasset
ett6r bestemte historiske vilkaar og sanktioneret av det
«naturlige utvalg", som andre livs-organer. De gamle reli
gioner (ikke blot den høieste av dem, kristendommen) maa
ha været til virkelig livshjælp for folkene; de maa ialfald
paa et visst rltvililinBBtriii og under bestemte samfundsvilkaar
ha bidraget til at gjøre menneskene livsdygtige, — selv om
denne hjælp ofte kan ha været dyrt betalt, med menneske
ofringer eller ofring av naturlige livsglæder.
Men hermed følger, at religionerne, som andre kultur
organer, staar i korrelation til bestemte historiske vilkaar
og kan ophøre (ialfald delvis) at være livsgavnlige, naar de
historiske vilkaar forandres. Tolstoi gik ikke saa langt i
videnskabelig syn paa religionen, at han spurte sig selv,
om ikke den russiske bonde-fromhet, (der betragter lidelsen
som en prøvelse og en lutring av aanden gjennem legemets
tu3t6lBs), gjorde de russiske bønder i INHF66II altfor
vel avpasset til en despotisk regjering og til overklassens
delvise parasitisme. Denne gamle spiritualistiske fromhet,
som de russiske bønder forøvrig hadde arvet efter Græker
og Jøder, der levde under det romerske despoti, var et
kulturorgan, ganske fortrinlig skikket for undertrykte folk
og samfundsklasser, som hadde arvet levninger av en høi
kultur. Nietzsche har visselig uret, naar han betegner selve
næstekjærligheten som slave-moral. Det stik motsatte er
sandheten. Men han har ret paa et andet punkt: i den ver
dens-forsagende ur-kristendom var der et asketisk element,
som gjorde den til de un66rtrvkt6B, og de store nødstiders,
religion.
Likesom planter, der utsættes for et haardt klima, ved
adaptation eller avpasning kan kaa en organisme, som gjør
dem levedygtige under netop dette haarde klima (som vor
dvergbjerk og andre fjeldplanter), saaledes var den gamle
«nsidig spiritualistiske, overfor materielle goder forsagende,
fromhet et livs-organ, som gjorde livet utholdelig i et særlig
haardt socialt klima. Tolstoi undersøkte ikke denne histo
riske og biologiske side av saken, og han saa ikke, at naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
